Her begyndte visse danskere at bruge hen, samt den og senere de som nonbinaere pronomener. Anden bølge begyndte i slut-2000'erne og saerligt fra og med 2011, i begyndelsen isaer fokuseret på det svenske pronomen hen. I årene efter 4 blev pronomenerne høn og hyn blev brugt i begraenset omfang.
Første bølge viser sig som diskussioner om kønsneutrale pronomener i avismedier og fagblade i perioden 19, hvor tidens fremskridt inden for ligestilling og kvinderettigheder gav anledning til debatten. Specialet konkluderer at den historiske udvikling af danske kønsinklusive pronomener kan beskrives som to primaere bølger, der følger generelle samfundsmaessige udviklinger i forhold til køn(sopfattelser). Dertil er analysen også baseret på kvalitative interviews med danske queer, transkønnede og nonbinaere personer i alderen 20 til 70 år. Data består dels af skrevne kilder, såsom avisartikler, magasiner, leksikografiske korpora, hjemmesider, fiktionstekster og dagbøger, og dels af andre visuelle materialer såsom billeder, tegninger og videoer. diskursanalyse, lingvistisk etnografi, autoetnografi, historisk lingvistik og korpuslingvistik til at analysere forskelligartet data fra en periode på 80 år med henblik på at identificere, hvornår forskellige pronomener er blevet introduceret, diskuteret og brugt. Specialet benytter en kombination af metoder fra kritisk. Med kønsinklusive menes der pronomener, der både kan bruges som kønsneutral reference, hvor man undlader at indikere kønnet på referenten, og som nonbinaer reference, hvor referenten indekseres specifikt som af nonbinaert køn. View full-textĭette speciale undersøger den historiske udvikling af danske kønsinklusive pronomener som hen, entals-de, høn m.fl. The article also parallels between singular de and English singular they, as well as sociolinguistic variation in the use of singular de which could be topics for future studies. It is found that singular de is used with both generic and specific reference, and that interlocutors may use singular de to avoid indexing gender and orienting to it as a relevant topic in talk-in-interaction (gender-unspecified reference) or to index the referent's gender as neither male nor female (gender-specified reference). This is based on 104 occurrences of singular de in naturally occurring conversation. As this pronoun - termed singular de - has not been documented or described in the literature thus far, the purpose of this article is to provide a grammatical description and analysis of singular de and its. The Danish pronoun de and its inflections are traditionally described as 3rd person plural, but, as this article demonstrates, it is also used as a gender neutral 3rd person singular pronoun.
0 kommentar(er)
